Spaghetti med kødsovs ret

Elsker du også at gøre den lille sko?

Jeg har tit gjort det. Og jeg elsker at gøre det.

Nemlig at ”fare la scarpetta”. Det er italiensk og betyder direkte oversat: at gøre den lille sko.

Og hvad søren er så det?

Jo, det er ganske enkelt den skønne del – måske den allerbedste del – af et måltid: Den velsmagende pastaret er spist op. Tilbage på tallerken er der dog stadig noget af den vidunderlige pastasovs (sugo), og den skal jo ikke gå til spilde.

Så vupti, du tager et stykke brød, der altid er på bordet i Italien, brækker et stykke af, og – gerne med fingrene – kører du brødet rundt i de sidste skønne rester af pasta-sugo’en, og haps ind i munden.

Der er en himmelsk mundfuld.

Der selvfølgelig også kan gentages til de sidste rester af simreretten, der følger efter pastaen.

Fare la scarpetta er udbredt i Italien. I Danmark vil nogle måske mene, at det ikke hører under kategorien god bordskik.

Men jeg har taget vanen med mig hjem til Danmark og gør det gerne, hvis altså sugo’en er rigtig god.

Min gamle romerske ven, der var kok, tog det ligefrem som en fornærmelse, hvis gæsterne ikke lavede den lille sko, før tallerkenen røg retur til køkkenet.

Tilbage til den vidunderlige pastasovs.

En af de vigtigste ingredienser i en lækker pastasovs til den lille sko er en god ekstra jomfruolivenolie. Sådan en har vi naturligvis på lager, og du kan købe den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *