Event og firmaarrangementer

header_event

Italien byder, hvis du spørger os, på et af verdens bedste køkkener. Vi har derfor kastet vores kærlighed på italiensk mad og vin, og vi har flere årtiers erfaring med det italienske køkken. Vores glæde og begejstring for italiensk mad og vin vil vi gerne dele med dig.

Derfor laver vi events og firmaarrangementer. Så inviter dine kunder, medarbejdere eller gæster til et kulinarisk event i det italienske køkkens tegn. Vi arrangerer blandt andet vinsmagninger, olivenolie-smagning og serverer lækre italienske specialiteter – med andre ord alt til jeres næste firmaarrangement. 

Du kan også vælge at få et foredrag til arrangementet fx om italiensk madkultur. Eller en olivenolie-smagning, hvor man smager og lærer noget om, hvad der kendetegner en god ekstra jomfru olivenolie. 

Hvem er vi?

Mette er journalist. Hun har boet 10 år i Rom og bl.a. arbejdet som Politikens Italiens-korrespondent. Kenneth er en stor vinkender og en dygtig fritidskok. Vi har sammen skrevet bogen Smagen af Rom, der er en kulinarisk guide til den italienske hovedstad.

Vi har firmaet Det italienske køkken. Vi importerer og forhandler italienske specialiteter af ypperste kvalitet fra mindre familievirksomheder, som vi selv nøje udvælger på rejser rundt om i Italien. Vi sælger produkterne til private på vores webshop og til en række gourmetrestauranter, kantiner og specialforretninger.

Det tilbyder vi til et event eller firmaarrangement

Hvis du f.eks. skal holde fødselsdag eller et firmaarrangement, kan vi tilbyde servering af lækre italienske tapas/antipasti retter. Udvalget er bredt: Det kan være italienske oste, skinke og pølser, Caprese, brød, pesto, tapenader, oliven, soltørrede tomater og andre lækre tapas retter. Vi tilbyder ikke varme retter, men udvalget af antipasti og kolde retter er mange.
Vi tilbyder også vinsmagning med nogle af Italiens lækre vine. Vi vil fortælle om vinene, hvor de kommer fra og historien bag.

Så hvis du ønsker at blive klogere på det italienske køkken, eller blot vil forkæle dine gæster, medarbejdere eller kunder med det bedste fra det italienske køkken, så lad os høre fra dig. Så kan vi sammen lave et spændende arrangement, som dine gæster forhåbentligt aldrig glemmer.

Hvad siger kunderne?

 

Vi skræddersyer arrangementet, som du ønsker det. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, eller hør mere om hvad vi tilbyder – udfyld nedenstående formular.