Focaccia opskrift

Focaccia opskrift – en skøn italiensk brød klassiker

Focaccia er en skøn italiensk brød-klassiker, der kan nydes i rigtig mange sammenhænge. I Det italienske køkken elsker vi fx focaccia til antipasti og vi bruger focaccia som sandwich med alverdens lækre fyld: fx ost, skinke, tapenader og pesto. Focaccia er også lækker til at dyppe i en god suppe eller til pastaretter. Focaccia kan selvfølgelig nydes til en aperitif eller være en lækkerbisken i madpakken. Ja, focaccia går jo fint til alt, hvad man spiser brød til.

Focaccia kan laves på mange forskellige måder, og du kan finde et væld af opskrifter på denne italienske klassiker. Der er fx nogle, der putter tomater, soltørrede tomater eller udstenede oliven i selve dejen eller løg eller kartofler i skiver på dejen, før brødet bages.

Et af de mest berømte focaccia i Italien er nok focaccia genovese – også kaldet fugassa – fra den norditalienske by Genova. Det lækre bløde og fedtede brød kan spises både til morgenmad, som mellemmåltid og i det hele taget i stedet for brød. I den syditalienske region Puglia kommer man tit små tomater og oregano i focaccia.

Ja, mulighederne er mange, når det drejer sig om focaccia. Her får du vores bud på et enkelt og lækkert focaccia-brød.

Focaccia opskrift – se vores video fra køkkenet

Marfuga klassisk olie

Focaccia – ingredienser (4 personer)


DOP Umbria Marfuga

Sådan laver du focaccia

  1. Opløs gæren i ca. 3 dl. lunkent vand og ca. halvdelen af olivenolien.
  2. Bland opløsningen med resten af vandet og mel og rør det til en lind dej.
  3. Stil dejen til hævning i 2 – 3 timer, eller til dejen har fået ca. dobbelt størrelse.
  4. Kom dejen i et fad eller en form foret med bagepapir.
  5. Fordel resten af olivenolien på dejen. Drys salt og rosmarin på.
  6. Stil fad/form i en forvarmet ovn på ca. 225 grader.
  7. Afhængig af størrelsen på formen og dermed tykkelsen på det færdige brød, skal det stå i ovnen i 20-25 minutter, eller til det er gennembagt (prøv evt. med kødnål for at se, om dejen slipper. Hvis der sidder dej på nålen, skal brødet bages færdigt).
  8. Server focaccia-brødet. Focaccia kan serveres både koldt og varmt.

Gode tips, når du bager focaccia

Brødet kan fryses ned, når det er afkølet.  Hos os er madbrødet populært også på morgenbordet. Nemlig med hasselnøddecreme, da det smørbare chokoladepålæg går fantastisk med det saltede brød. Og så er focaccia et hit til vores tomatsuppe og til vores antipasti-bord. Eller helt enkelt til at dyppe i en god ekstra jomfru olivenolie. Vi bruger også focaccia til sandwich med vores skønne tomatsalsa eller Pesto Ligure og så med fx en god italiensk skinke.

Buon appetito.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Vi kan varmt anbefale:

-12%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *