Langtidsbagte tomater – en smagfuld og intens delikatesse

Vi elsker tomater og en dejlig måde at anvende dem på er at langtidsbage dem i ovnen. Så får du de skønneste, intense tomater, der smager helt fantastisk. De kan bruges i mange madretter. Tomaterne er lækre i fx salater, pastasalat, som tilbehør til kød og fisk, i sandwich, til antipasti eller blot som en smagfuld snack. 

Langtidsbagte tomater – ingredienser (4-6 personer)

Sådan laver du langtidsovnbagte tomater

  1. Skyl tomaterne og skær dem i halve.
  2. Skær hvidløget i små stykker.
  3. Kom ekstra jomfruolivenolie i en skål og tilsæt det snittede hvidløg, oregano og salt.
  4. Rør blandingen sammen.
  5. Læg de halve tomater på et stykke bagepapir i bradepanden.
  6. Fordel olie-krydderi blandingen over tomaterne.
  7. Stil bradepanden i en forvarmet ovn på 125 grader og bag dem i ca. 4 timer. 
  8. Hold øje med, at de ikke branker/brænder på hen mod slutningen. De skal tages ud af ovnen inden. 

Gode tips, når du laver langtidsbagte tomater

Du kan bage tomater i ovn på mange måder. Du kan krydre tomaterne med de urter og/eller krydderier, du foretrækker. Mulighederne er mange. Ligeledes kan du variere bagetiden, så du kan tage tomaterne ud af ovnen, når du synes, de er allerbedst. 

Du kan også bruge forskellige slags tomat-sorter. Vi synes, at de bedste tomater er små til mellemstore tomater. Det er vigtigt at bruge en ekstra jomfruolivenolie af god kvalitet.

Vi laver tit en stor portion langtidsbagte tomater og opbevarer dem i køleskabet (dækket med ekstra olivenolie), indtil de er spist – og det bliver de altid i løbet af ganske få dage 😊

Buon appetito.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Vi kan varmt anbefale:

5%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *