
En suveræn & delikat ret
Da jeg var dreng, havde jeg en kanin der hed Guffe. Guffe havde et langt liv, og han blev begravet i haven i parcelhuset i Brøndbyøster.
I dag har jeg også jævnligt kanin. Men det er som regel kun få timer ad gangen, da jeg køber dem slagtet og bruger dem til denne formidable kaninragout. En ret, som bare emmer at Italiensk landkøkken.
Smagen er suveræn delikat, og jeg tror hemmeligheden er samspillet mellem citronskal- og saft og så den kraftige tomatsmag fra San Marzano-tomaterne. Umiddelbart en pudsig konstellation, men det spiller bare.
I Italien er kanin en ganske udbredt spise og en integreret del af mange regioners køkken. Jeg smagte kaninragout første gang på Sardinien i 2007, og har siden med jævne mellemrum lavet og forfinet retten. Her er mit bud på en opskrift – og hvis du stejler helt over at bruge kanin, kan du sagtens erstatte den med en god økologisk kylling. Men retten er altså bedst med kanin ...
NYHED!
Olie Smagekasse
Få en fantastisk smagsoplevelse - hele 4
forskellige olier med forskellige smage

Ingredienser
- Ca. 1.8 kg kanin skåret op i ben, ryg og lår (få evt. Slagteren til det)
- 2 dåser flåede tomater. Vi anbefaler vores lækre San Marzano-tomater fra Napoli
- 150 g. sorte oliven. Vi anbefaler Udstenede Taggiasca-oliven fra Ligurien
- 1 dåse økologiske hvide bønner
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 1 økologisk citron
- 3 dl hvidvin
- 5 dl hønsebouillon
- 1 bundt frisk basilikum
- Salt & peber
- Olivenolie til stegning - vi anbefaler Marfuga klassisk olivenolie
Fremgangsmetode
Sådan gør du
- Varm en gryde op med rigeligt olivenolie
- Krydr kaninstykkerne med salt & peger og brun dem på alle sider i olien
- Hak løg og hvidløg i grove stykker og kom dem i gryden
- Tilsæt revet skal og saft fra citronen, tomater, bønner, hvidvin og boullon - og lad det hele simre en times tid
- Lige inden servering tilsættes oliven og hele basilikumblade
- Anret på tallerkerner (evt. med pasta) og dryp eventuelt lidt olivenolie med frisk smag over retten. Her kan vi anbefale vores helt nye Experience fra Marfuga