Ossobuco alla romana

Ossobuco alla romana

Ossobuco alla romana er en skøn og velsmagende romersk kød- og simre-ret. Opskriften her er fra restaurant Hostaria Romana i centrum af Rom. Opskriften findes også i vores nye kulinariske guide ”Smagen af Rom – 13 lokales favoritspisesteder”.

I bogen har vi spurgt 13 romere om deres bedste spisesteder i den italienske hovedstad. Vi har også fået opskrifter fra flere af romernes foretrukne spisesteder, så du kan tage smagen af Rom hjem i dit eget køkken.

Her er opskriften på en af vores egne simreret-favoritter – nemlig den klassiske Ossobuco alla romana (ossobuco på romersk manér):

Til retten skal du bruge:

Ossobuco alla romana – ingredienser (4 personer)

  • Ca. 1,2 kg ossobuco (kalve eller okseskank i skiver)
  • 2 gulerødder
  • 1 stilk bladselleri
  • 2 små løg
  • 1 dåse flåede tomater (vi anbefaler økologiske flåede tomater La Carmela)
  • Salt og peber
  • ½ glas hvidvin
  • 50 gram mel
  • 1 okse bouillonterning
  • 1/2 liter vand
  • Ekstra jomfruolivenolie (vi anbefaler ekstra jomfru olivenolie Marfuga)
  • 250 gram champignon
  • Cirka 100 gram friske eller frosne ærter
  • Eventuelt 1 fed hvidløg

Ekstra jomfru olivenolie marfuga

Ossobuco alla Romana – sådan gør du

  • Hæld olivenolie i en pande. Vend kødstykkerne i mel og brun dem på alle sider på panden
  • Snit bladselleri, 1 lille løg og gulerødder fint. Hæld olivenolie i en stegegryde og brun grøntsagerne
  • Læg kødstykkerne i gryden, hæld hvidvinen over og lad det simre ved middelvarme i cirka 10 minutter
  • Opløs bouillonterningen i en halv liter kogende vand
  • Tilsæt de flåede tomater og bouillonvandet i gryden med kød og grøntsager. Krydr med salt og peber. Lad det simre ved svag varme i cirka 75 minutter, rør undervejs
  • Mens retten simrer på blusset, renses champignoner, der skæres i skiver.  Hæld olivenolie og evt. 1 fed hakket hvidløg i en lille pande. Brun champignonerne
  • Hak 1 lille løg. Hæld olivenolie på en anden lille pande eller gryde, svits de hakkede løg og hæld derefter ærterne i
  • Når kødretten har simret færdig, blandes champignoner og ærter i retten

Server Ossobuco alla romana med ris, kartofler eller kartoffelmos.

Buon appetito

 

Tomatprodukter af ypperste kvalitet fra Syditalien - køb her

Prisvindende og anerkendte ekstra jomfru olivenolier fra Marfuga i Umbrien:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *