Penne med tun, kapers og Taggiasca-oliven – en smagfuld pasta-ret

Vi har spist denne skønne pastaret mange gange og i mange forskellige variationer. Vi har fået fat i nogle skønne kapers fra den lille syditalienske ø Pantelleria og sammen med vores smagfulde tomater La Carmela og de uovertrufne Taggiasca-oliven bliver denne ret en utrolig dejlig smagsoplevelse.

 

Penne med tun, kapers og Taggiasca-oliven – Ingredienser (4 personer)

 

Sådan laver du penne med tun

  1. Pil løget og snit det fint.
  2. Sæt pastavandet over.
  3. Kom ekstra jomfru olivenolie på panden og kom løg, hvidløg og chili på panden, når olien er varm.
  4. Når løget er gyldent, tilsættes tun, kapers og oliven.
  5. Lad det snurre på panden ca. 5 minutter ved middel varme.
  6. Kom tomaterne på panden. Rør rundt og lad sugo’en simre.
  7. Salt pastavandet, når det koger og kom pastaen i gryden. Sørg for at røre rundt i pastaen undervejs og hold vandet kogende – der skal være liv i gryden.
  8. Smag undervejs på sugo’en og salt efter behov.
  9. Når pastaen er kogt, hælder du næsten al pastavandet fra. Bland sugo og pasta og en lillesmule af pastavandet, og retten er klar til servering. Pynt eventuelt med hakket bredbladet persille.

 

Gode tips, når du laver penne med tun, kapers og Taggiasca-oliven:

Du kan naturligvis skrue op og ned for mængderne af kapers, oliven og tomater, så du får den ret, du allerbedst kan lide. Vi kan godt lide at lave denne ret med 2 dåser hakkede flåede tomater, da vi foretrækker, at der er meget tomat i pastasovsen. Men retten kan sagtens laves med blot en dåse tomater.

Det er utrolig vigtigt at bruge råvarer af god kvalitet for at få det bedst mulige resultat. Det gælder naturligvis også i denne ret. Vi bruger altid en pasta af høj kvalitet, en god ekstra jomfru olivenolie og kvalitetstomater. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at kapers, tun og oliven er kvalitets-produkteter. Vi bruger de berømte og meget smagfulde Taggiasca-oliven (uden sten). Du kan selvfølgelig også bruge andre oliven-sorter. 

Vin-tips: Til denne smagfulde ret vil vi anbefale vores skønne hvidvin Rafé, der er en frugtagtig Chardonnay (vores skønne hvidvin Rafe) med milde blomsternoter og en afbalanceret syre. De skønne dråber er lavet på vingården Cascina Gilli i Piemonte.

Er du til en lidt kraftigere vin, vil den karakterfulde rosé Langhe Rosato DOC Trabuc fra vingården La Fusina i Piemonte gå godt sammen med retten.

Buon appetito.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Vi kan varmt anbefale:

Ikke på lager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *