Pizza Margherita opskrift

Pizza Margherita – den enkle og smagfulde italienske klassiker

Pizza Margherita er vel nok den mest kendte pizza i verden. Det er en ægte klassiker, som vi holder meget af her i huset. Der findes mange forskellige slags pizzaer – ja, det er vel efterhånden kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan komme på en pizza. Pizza Margherita er en af de mest enkle pizzaer, der findes, og det er noget, som vi kan lide. For du kan virkelig smage de få ingredienser, der er. Det betyder også, at det er ekstra vigtigt, at du bruger ordentlige råvarer, når du laver pizzaen.

Den berømte pizza stammer fra Napoli i Syditalien. Ifølge en legende var det pizzabageren Raffaele Esposito, der opfandt Pizza Margherita i 1889 til ære for den italienske dronning Margherita, der var på besøg i Napoli sammen med kongen. Dronningen skulle ifølge fortællingen være blevet så begejstret, at Esposito valgte at opkalde pizzaen efter hende. Man mener dog, at en pizza med de samme ingredienser allerede blev lavet i Napoli på det tidspunkt.

Farverne på Pizza Margheritas 3 hovedingredienser: Mozzarella, tomat og basilikum leder også tankerne hen på det italienske flag. Der findes mange forskellige bud på Pizza Margherita-opskrifter. Det skabte et vældigt røre i Italien, da stjernekokken Carlo Craccos satte en nyfortolkning af klassikeren på menukortet på sin trendy restaurant i Milano.

Kokken brugte fuldkornsmel i dejen, der fik en mere sprød og mørkere bund. Så serverede han pizzaen med tykke skiver rå Bøffelmælks mozzarella – i stedet for komælks mozzarella (fiordilatte), og han kom oregano på i stedet for frisk basilikum. Og prisen var også væsentligt dyrere, end hvad en Pizza Margherita normalt koster på pizzeriaer i Italien. Craccos nyfortolkningen af Pizza Margherita blev mødt med en sønderlemmende kritik bl.a. på de sociale medier. Dommen fra kritikerne var hård: Pizzaen er grim, dyr og har intet med en ægte Pizza Margherita at gøre, rasede kritikerne.

Her får du vores bud på en hjemmelavet Pizza Margherita.

Pizza Margherita – se vores video fra køkkenet

Tomatpure fra Syditalien

Pizza Margherita – ingredienser (3-4 pizzaer)


Marfuga klassisk olie

Sådan laver du Pizza Margherita

  1. Lun vandet til det er håndvarmt.
  2. Opløs gær og salt i vandet.
  3. Kom olivenolien og mel i opløsningen.
  4. Rør/ælt dejen til den er smidig.
  5. Stil til hævning, tildækket med viskestykke, til dejen har dobbelt størrelse. Ca. 1-2 timer.
  6. Del dejen i 3-4 portioner.
  7. Drys mel på bordet og rul en portion dej ud til en rund pizzabund.
  8. Kom tomatpuré på dejen.
  9. Skær mozzarellaost i skiver/stykker og fordel på dejen.
  10. Kom salt og oregano på.
  11. Dryp lidt olivenolie rundt i kanten af pizzaen.
  12. Stil i forvarmet ovn ved ca. 225 grader og bag i 10-12 minutter til pizzaen bliver gylden i kanterne.
  13. Pynt med frisk basilikum og server pizzaen.

Gode tips, når du laver Pizza Margherita

Benyt evt. en pizzasten i ovnen, da det giver en mere sprød bund. Der er også med til at holde en god bage-temperatur. Du kan også lade dejen langtidshæve. Så skal du skære ned på mængden af gær og stille dejen koldt, evt. i køleskab og lade den hæve i op til 24 timer.

Der er også mange variationer, hvad angår mel eller melblandinger. Hvis du ønsker en lidt grovere pizzadej, kan du bytte noget af melet ud med fuldkornsmel. Så kan det være, at dejen skal hæve lidt længere.

På mange pizzeriaer i Italien kan man få serveret bruschetta som forret, før pizzaen serveres. Hvis du har lyst til at lave bruschetta, så finder du vores opskrift på lækre bruschette her.

Vin-tips: I Italien drikker man ofte øl til pizza. Vi kan nu også godt lide et godt glas vin til pizza og kan anbefale vores Barbera d’Alba, der er en rigtig god hverdagsvin. Rødvinen er fra vinhuset La Fusina i Piemonte. Hvis du ikke er til rødvin, er Chardonnay Rafé fra vinhuset Cascina Gilli i Piemonte et godt valg.

Buon appetito.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Vi kan varmt anbefale:

-12%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *