Pesto

Pesto af italiensk topkvalitet

I Det italienske køkken elsker vi en autentisk og smagfuld italiensk pesto  Pesto er utrolig populær også i Danmark, og der findes mange forskellige slags pestoer. Bedst kendt er rød pesto og selvfølgelig den mest berømte – den grønne pesto Pesto Genovese. Blandt vores udvalg finder du vores bud på Italiens to bedste pestoer, henholdsvis den røde med soltørrede tomater og den klassiske grønne basilikumspesto Pesto alla Genovese.

Der blev ikke fundet produkter, der matcher dit valg.


Pesto fra Genova

Den klassiske Pesto Genovese er fra den norditalienske havneby Genova. Den er bl.a. fremstillet af basilikum DOP fra Genova, Parmigiano Reggiono DOP eller Pecorino DOP, pinjekerner, hvidløg og ekstra jomfruolivenolie.

Det er ikke tilfældige råvarer, der bruges i en kvalitetspesto. Det er det bedste af det bedste. Det skal være de bedste råvarer og i de rette mængder.

DOP er et kvalitetsstempel og betyder, at fødevaren stammer fra og er produceret i et bestemt område, og producenterne skal overholde en række strenge produktionskrav.

Det skal producenterne også, hvis de vil kalde pestoen for Pesto Genovese, og pestoen skal være fremstillet i regionen Ligurien, hvor Genova er hovedby. Kun den friske pesto, der står på køl, må officielt kaldes for Pesto Genovese.

Men der er desværre også mange billige supermarkedsprodukter med etiketten Pesto Genovese, selv om det intet har med den ægte pesto at gøre. Produkter, der hverken smager eller dufter af Italien. Vi har smagt en del af dem, og det er en skuffende oplevelse. Ofte bruges der kedelige olier, diverse tilsætningsstoffer og ingredienser, der slet ikke hører til en klassisk pesto.

Den ægte smag af Italien

En kvalitetspesto derimod smager og dufter vidunderligt. Der er virkelig meget smag og duft i et lille glas. Den ægte smag af Italien. Og så kan pesto jo bruges til næsten alt. Kun fantasien sætter grænser.

Både den klassiske grønne pesto og den røde pesto er vidunderlig i en pastaret. Det er ganske enkel og yderst smagsfuld ret, der ovenikøbet er hurtig at lave. Pesto er også lækker i en salat eller i sandwich. Eller server det på et stykke godt italiensk brød, på tapasbordet, til kylling og fisk.

I det italienske køkken går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi har længe ledt efter en rigtig god kvalitetspesto. På vores rejser rundt i Italien har vi mødt mange pesto-producenter, og vi har smagt rigtig mange forskellige pestoer - også en del af god kvalitet. Men det var svært at finde den autentiske smag, som vi elsker, og som vi oplevede igen og igen, da vi i sin tid boede i Italien.

Nu har vi så endelig fundet en pesto, der overgår de utallige pestoer, som vi efterhånden har smagt både i Italien og herhjemme. Det er en pesto, som vi selv er helt vilde med, og som er vores bud på Italiens bedste pesto.

Faktisk er det vores bud på Italiens to bedste pestoer. For udover den klassiske grønne pesto – Pesto alla Genovese har vi også fundet en skøn rød pesto, Pesto Rosso, som er den bedste af de røde pestoer, som vi indtil videre har smagt både i Italien og i Danmark .

Vi har nok alle smagt en pesto med for meget eller for lidt olie, for meget salt, eller en pesto, der er alt for bitter. Vores grønne pesto har en frisk smag af basilikum og en rigtig god eftersmag. Den røde pesto smager af lækre solmodne soltørrede tomater.

Både den grønne og den røde pesto er økologiske, og de er begge fra den anerkendte pesto-producent Artigiana Genovese nær Genova. Det er en familievirksomhed, der med gode råvarer, solidt håndværk, stolthed og stor passion fremstiller pesto.

Vil du vinde et gavekort på 300 kr?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet deltager du hver måned i vores konkurrence om et gavekort på 300 kr til Det italienske køkken

Vi sender nyhedsbreve med spændende tilbud og god læsning ud løbende. Du kan til hver en tid afmelde dig med bare 1 klik. Vinderen trækkes i nyhedsbrevet.

Tak! Du får snart tilsendt en email med et link, som du skal acceptere. Først når du har godkendt vil du modtage mails og deltage i konkurrencen.