Rødkålssalat med appelsin og hasselnødder

Er det sæson for rødkål, er dette en dejlig frisk og smagfuld salat. Vi holder meget af den til kødretter, men den sprøde salat kan serveres til mange andre retter eller nydes til frokost. 

Det er jo en salat, der kan varieres i det uendelige, men her er vores bud på rødkålssalt med appelsin og hasselnødder. Og så er det selvfølgelig vigtigt at bruge råvarer af god kvalitet.

Rødkålssalat med appelsin og hasselnødder – ingredienser (4 personer)

Sådan laver du rødkålssalat med appelsin og hasselnødder

  1. Tag de yderste blade af rødkålet og skær det i kvarter.
  2. Skær stokken af og skyl kålet.
  3. Snit rødkålet fint og kom det snittede kål i en stor skål.
  4. Skyl og skræl appelsinerne og del dem i både, der skæres i mindre mundrette stykker.
  5. Kom stykkerne op til kålet.
  6. Skyl og skær æblet i både og fjern kernehuset. 
  7. Skær hver båd i mindre stykker, der kommes op i skålen til kål og appelsin.
  8. Hak de ristede hasselnødder i mindre stykker og kom dem i skålen.
  9. Salt forsigtigt.
  10. Kom en god slat ekstra jomfruolivenolie og lidt æbleeddike i salaten.
  11. Bland det hele godt.
  12. Salaten er klar til servering.

Gode tips, når du laver rødkålssalat 

Vi foretrækker at frugt, grønt, olivenolie og æbleeddike er økologisk. Er der rødkålssalat til overs efter middagen, kan den med fordel gemmes i køleskabet i en lufttæt beholder. Salaten er nemlig også lækker dagen efter – så lav evt. en større portion og hav nem mad til næste dag.

Rigtig god fornøjelse.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Vi kan varmt anbefale:

5%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *