Sådan koger du pasta perfekt

Sådan koger du pasta perfekt

Hvor svært kan det egentligt være at koge pasta? Og så alligevel… Kender du det: Det klistrer? Pastaen er blevet alt for blød? Eller er alt for hård?

Ja, det er faktisk en kunst at koge pasta. Og her er et par tips, som jeg har lært i Italien, og som jeg håber, at du kan bruge.

Først er der en video og en hurtig oversigt på 10 punkter. Til jer, der gerne vil læse lidt mere, følger en mere uddybende beskrivelse længere nede.

Sådan koger du pasta perfekt – se vores video fra køkkenet

Sådan koger du pasta perfekt

  1. Vælg en kvalitetspasta
  2. Tag ca. 100 gram pasta per person
  3. Brug 10 gram salt og 1 liter vand per 100 gram pasta
  4. Sæt gryden med vand over
  5. Hæld salt i, når vandet koger, og derefter pastaen
  6. Kogetid afhænger af pastatypen. Følg kogeanvisningen på posen.
  7. Kog pastaen i spilkogende vand og uden låg
  8. Rør undervejs, så pastaen ikke sætter sig fast i bunden
  9. Smag på pastaen, når den er klar
  10. Tag pastaen af blusset og hæld vandet fra

Og så kan pastaen blandes med pastasovsen på blusset. Og så er den lækre pastaret klar.

Sådan koger du pasta perfekt guide

Italiensk pasta af top kvalitet - køb her

Hvordan koger man pasta?Allerførst er det vigtigt at slå fast: Du skal bruge en god kvalitetspasta. Og nej, du behøver ikke selv lave pastaen. Det er ikke sådan, at alle italienerne laver hjemmelavet pasta. Mange har i dag ikke tid eller lyst til at lave deres egen pasta, og der findes meget glimrende færdiglavet pasta. Og det fås også i Danmark.

Men der er ingen tvivl om, at kvalitet og pris hænger sammen. En pose pasta til en flad femmer i discountsupermarkedet giver nu engang ikke samme kulinariske oplevelse som en rigtig god kvalitetspasta.

Nu har du den gode pasta. Hvordan koger du den så? Der er tre vigtige elementer: Salt, vand og kogetid. Jeg er flere steder stødt på denne tommelfingerregel 1-10-100: Per 100 gram pasta skal du bruge 10 gram salt og 1 liter vand.

Hvor meget pasta skal du så beregne per person? Ja, det kommer selvfølgelig an på, om pasta er den eneste ret, eller om der er flere retter på menuen. Men 100 gram per person er et godt bud. Lidt mindre, hvis der er flere retter.

Og her er så fremgangsmåden: Hæld vand i en gryde og sæt den over. Først når vandet begynder at koge, hældes salt i. Og derefter pastaen. Sæt køkkenuret, og følg kogeanvisningen på pakken.

Rør rundt i gryden, så pastaen ikke sætter sig fast i bunden. Pasta skal koges i spilkogende vand og uden låg, men vær opmærksom på, at det ikke koger over.

Du kan smage på pastaen, når den er ved at være klar, så den har den rigtige konsistens, når du tager den af blusset. Pastaen skal ikke overkoges. Italienerne foretrækker pasta al dente. At tanden møder lidt modstand, når du tygger.

Hæld pastaen på panden med sugo’en (pastasovs) og rør godt rundt, så pasta og sugo bliver blandet godt, og pastaen får lige det sidste på blusset.

Et godt tips, som jeg har fået af en romersk kok: Du kan hælde lidt pastavand i, når pasta og sugo blandes. Det er med til at samle retten og er også godt, hvis sugoen virker tør.

Buon appetito.

 

Lær at koge pasta

Italiensk pasta af top kvalitet - køb her

Sådan koger du pasta – start med at købe en italiensk pasta af høj kvalitet:

6 tanker om “Sådan koger du pasta perfekt

  1. Else-Marie Andersen. siger:

    Jeg har lige købt mig en pastagryde.
    Hvordan bruger jeg den på den rigtige måde?
    Og hvordan koger jeg pastaen rigtig?
    Venlig Hilsen.
    Else-Marie.

    • Det italienske køkken siger:

      Hej Else,

      Mange tak for din kommentar.

      Der findes forskellige pastagryder. Hvis du tænker en af dem med indsats, så løfter du bare din indsats op og bruger den som en helt almindelig si, når pastaen er kogt færdig. Det er jo ret smart og nemt.

      Iht til at koge pastaen rigtigt, så kan du læse mere uddybende om det i indlægget ovenover. Jeg har her lavet en punktform til dig. 🙂

      1. Vælg en kvalitetspasta
      2. Tag ca. 100 gram pasta per person
      3. Brug 10 gram salt og 1 liter vand per 100 gram pasta
      4. Sæt gryden med vand over
      5. Hæld salt i, når vandet koger, og derefter pastaen
      6. Følg kogeanvisningen på posen
      7. Kog pastaen i spilkogende vand og uden låg
      8. Rør undervejs, så pastaen ikke sætter sig fast i bunden
      9. Smag på pastaen, når den er klar
      10. Tag pastaen af blusset og hæld vandet fra

      Mange hilsener
      Mette og Kenneth

  2. Pingback: Spaghetti Carbonara - Udsøgt italiensk opskrift på den legendariske ret

  3. Pingback: Pasta arrabbiata - lækker italiensk opskrift - Det italienske køkken

  4. Pingback: Pastasalat med grønt, tun og feta - Det italienske køkken

  5. Pingback: Spaghetti all'amatriciana opskrift - en ægte romersk klassiker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du vinde et gavekort på 300 kr?

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet deltager du hver måned i vores konkurrence om et gavekort på 300 kr til Det italienske køkken

Vi sender nyhedsbreve med spændende tilbud og god læsning ud løbende. Du kan til hver en tid afmelde dig med bare 1 klik. Vinderen trækkes i nyhedsbrevet. Læs mere om vores privatlivspolitik.

Tak! Du får snart tilsendt en email med et link, som du skal acceptere. Først når du har godkendt vil du modtage mails og deltage i konkurrencen.