Tagliatelle med blåmuslinger

Spaghetti Alle Vongole er en klassisk ret fra det Napolitanske Køkken. Utrolig simpel, men vanvittig velsmagende, hvis man er til både pasta og skaldyr. I den originale version skal retten tilberedes med hjertemuslinger. Men vi har givet den et nordisk twist, og præsenterer den her i en udgave, hvor hjertemuslinger er skiftet ud med friske danske blåmuslinger.

Tagliatelle med blåmuslinger er lynhurtigt lavet. Da retten er simpel, er det vigtigt at vælge råvarer fra øverste hylde.

 

Tagliatelle med blåmuslinger – ingredienser (4 personer)

  • 2 skalotteløg – fintsnittet
  • 3 fed hvidløg – fintsnittet
  • 2 porrer skåret i tynde ringe
  • 4 stilke bredbladet persille – groft hakket
  • 5 kviste timian
  • 2 spsk olivenolie – Vi anbefaler økologisk klassisk fra Marfuga
  • 20 gr smør
  • 2 dl tør hvidvin
  • 2-3 kg blåmuslinger
  • 2 dl fløde
  • Salt/peber
  • 400 gr Tagliatelle – Vi anbefaler Tagliatellepasta med æg fra Umbrien

Sådan laver du tagliatelle med blåmuslinger

1. Rens blåmuslingerne grundigt i flere hold koldt vand. Kasser dem, der er åbne, og hvor skallen er ødelagt.
2. Varm smør og olie i en stor gryde eller sauterpande
3. Sauter hvidløg, løg, porrer, persille og timian i et par minutter
4. Hæld hvidvin over, og kog op
5. Kom blåmuslinger i gryden og krydr med salt og peber, og damp dem under låg i 5-8 min, indtil de alle er åbne. Kasser de lukkede
6. Tag blåmuslingerne op og tag muslingerne ud af 2/3 af skallerne.
7. Kog nu pastaen til de er knapt færdige (8 min)
8. Kog suppen ind til 1/3, smag til med salt og peber og tilsæt fløde
9. Kom pastaen i saucen sammen med muslingerne. Kog 2 min
10. Server straks med grofthakket persille og citron

Buon appetito.

Se vores øvrige opskrifter - klik her

Se vores lækre udvalg af pasta og olivenolie:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *