FRAGT 59,-

FRI FRAGT PÅ ORDRE OVER 799,-

LEVERINGSTID 2-3 HVERDAGE

LEVERING MED GLS

Ekstra jomfruolivenolie

1 2

Showing 1–9 of 12 results

Ekstra jomfruolivenolie fra Italien. Her er en oversigt over ekstra jomfruolivenolie fra top-producenten Marfuga i Umbrien. Marfuga er en familievirksomhed, der har fremstillet olivenolie siden 1817. Flere af Marfugas olivenolier har gennem årene høstet en række fornemme priser, udmærkelser og præmier i olivenoliekonkurrencer og olivenolieguider.

Olivenolie er ikke bare olivenolie. Der er stor forskel på kvalitet, og du kan ikke forvente stor kvalitet i en olivenolie til 40 kroner i supermarkedet.

Der findes fire forskellige typer olivenolie, og ekstra jomfruolivenolie er den bedste kvalitet. Ifølge EU-lovgivningen er ekstra jomfruolivenolie “olivenolie af bedste kvalitet, der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer.” Olien må ikke have fejl eller afvigelser.

Ekstra jomfruolivenolie af ypperste kvalitet

Vi sælger udelukkende koldpressede ekstra jomfruolivenolie. Blandt vores udvalg af olivenolier finder du Ekstra jomfruolivenolien Marfuga, der har en mild smag og derfor er velegnet til at stege i. Den kan også bruges rå f.eks. i salatdressinger.

Ekstra jomfruolivenolie L’affiorante og DOP Umbria skal derimod begge helst nydes rå. Du kan for eksempel hælde et par af de gyldne og velsmagende dråber på et stykke kød, grillede grøntsager eller i grøntssagssuppen før servering. Olivenolien er også god som dressing i en salat. Bland den for eksempel i salaten sammen med en god Balsamico-eddike.

L’affiorante er lavet af de ypperste Moraiolo-oliven, der er håndplukkede og pressede indenfor blot 12 timer. L’affiorante bliver kun fremstillet i et begrænset antal. Alle flasker er nummererede. Olivenolien fås kun i 0,5 liter.

DOP Umbria er koldpresset udelukkende af håndplukkede oliven fra olivenlunde i området mellem Assisi og Spoleto i hjertet af den midtitalienske region Umbrien. Den er fremstillet af tre olivensorter: Moraiolo, Leccino og Frantoio.

Olien fås i tre størrelser: 0.25 liter, 0,5 liter og 0,75 liter.

Vi sælger også olivenolier med trøfler, chili, citron og rosmarin.

Alle vores olivenolier er koldpressede.

Gode tips

En god olivenolie fremhæver smagen i maden. Det er en god rettesnor at bruge en mild olie til milde retter og en kraftigere olie til stærke retter.

Olivenolie er også sundt. Den har blandt andet et højt indhold af enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer og et lavt indhold af mættet fedt.

En olivenolie af god kvalitet er lækker at bruge rå. Men du kan også sagtens stege i olivenolie. Oliens høje indhold af enkeltumættet fedt gør den nemlig meget varmetolerant. Det indebærer, at den, når den opvarmes, ikke danner de farlige transfedtsyrer lige så hurtigt, som de olier, der har færre enkeltumættede fedtsyrer.

Opbevaring: Ekstra jomfruolivenolie skal opbevares mørkt og køligt f.eks. i et spisekammer. Olivenolie skal ikke opbevares i køleskabet. Husk også at lukke flasken ordentligt efter brug.

I tvivl om hvilken ekstra jomfruolivenolie, du skal vælge? Så læs vores olivenolie-guide her

1 2

Er du interesseret i unikke specialvarer fra Italien?

 

Vær blandt de første, der får besked om nye specialvarer fra Italien. Varerne fås ikke andre steder i Danmark.

 
Jeg accepterer at modtage mails med tips og tilbud fra Det italienske køkken. Kan afmeldes med 1 klik.

Tak! Du får snart mail med link - når du aktiverer, accepterer du at modtage tips og tilbud fra Det italienske køkken.