Melanzane alla Parmigiana – en vegetarisk klassiker
Udgivet:
En smagfuld og fantastisk ret med auberginer
Vi er ret vilde med den italienske klassiker Melanzane alla Parmigiana. Retten ses også under navnet Parmigiana di melanzane. Det er en skøn og meget smagfuld vegetarisk ret med masser af auberginer, tomater og ost. Som i alle andre retter er det vigtigt at bruge råvarer af god kvalitet. Dette gælder ikke mindst i Melanzane alla Parmigiana. Brug en god ekstra jomfruolivenolie, smagfulde solmodne tomater og oste af god kvalitet. Det kan smages i det endelige resultat.
Er du i tvivl om hvordan, at du vælger den helt rigtige ekstra jomfru olivenolie, så har vi skrevet en god guide til dig her: Hvordan finder du den bedste ekstra jomfru olivenolie?
Gode tips, når du laver Melanzane alla Parmigiana
Melanzane alla Parmigiana kan spises, som den er. Server fx en lækker frisk salat og/eller et godt stykke brød til - se vores opskrift på focaccia brød. Det er oplagt at ”gøre den lille sko” – fare la scarpetta, når du er færdig med at spise. Det er et italiensk begreb, der går ud på at tørre den sidste sugo op fra tallerkenen med et stykke brød. Det kan vi simpelt hen ikke lade være med her i huset. Vi har i øvrigt skrevet et blogindlæg om den lille sko, som du finder her.
Melanzane alla Parmigiana mætter godt. Opskriften er til 4 personer, men der vil måske være lidt tilbage. Er der en rest, kan du komme den i en beholder og opbevare den i køleskab til næste dag. Retten smager nemlig også skønt, når den er kold og er en lækkerbisken til frokosten næste dag.
Vin-tips: Til Melanzane alla Parmigiana kan vi anbefale Barbera D’Alba DOC eller rosé-vinen Langhe Rosato DOC Trabuc. Begge vine er fra vingården La Fusina i Piemonte. Begge vine går rigtig godt til kraftige retter som denne. Se vores udvalg af gode italienske vine.
MINUTTER
PERSONER
OPRINDELSE
Ingredienser