I Det italienske køkken har vi et simpelt koncept: Vi bringer de bedste italienske specialiteter hjem til dig og dit køkken. Her er tale om unikke og enestående specialiteter. Specialiteter fra mindre producenter, der med stolthed, passion, solidt madhåndværk og ofte mange årige familietraditioner – kombineret med moderne teknologi – fremstiller det bedste af det bedste fra Italien.
Vi bliver ofte spurgt: Hvorfor faldt valget netop på Italien og italienske specialiteter?
For os var det egentlig ikke et valg, som vi skulle tænke så meget over – det var nemlig ret oplagt. Italien er et fantastisk, smukt, spændende og fascinerende land, som både Kenneth og jeg har haft et mange-årigt kærlighedsforhold til. Kort sagt: Vi elsker Italien: Historien, kulturen, naturen og ikke mindst maden.
Det italienske køkken byder på mange råvarer af høj kvalitet. Hvis du har været i Italien, har du sikkert oplevet den hyggelige stemning og den fantastiske mad. Italiensk madkultur er noget helt for sig selv. De mange enkle og smagfulde retter, der ofte består af få ingredienser af høj kvalitet, så man virkelig kan smage, hvad man rent faktisk spiser.
Italien byder også på et væld af familievirksomheder, der ofte i generationer har perfektioneret deres unikke madhåndværk. Familier, der med passion og stolthed, fremstiller fantastiske produkter.
I Det italienske køkken elsker vi også den gode historie. Mad er nemlig meget mere end bare smag. Det handler også om stemninger, følelser, dufte og historie, der alt sammen kan være med til at give en kulinarisk madoplevelse.
Hver region og egn i Italien byder på lokale specialiteter og opskrifter. Mange områder er kendt for produktion af udvalgte specialiteter, som de gennem årene har specialiseret sig i. Listen er meget lang – lad os blot nævne et par stykker: Modena i Emilia Romagna, der er hjemstedet for den ægte balsamico, og Ligurien, der fremstiller Italiens bedste og mest kendte Pesto Genovese.
Jeg har selv boet og arbejdet som journalist i Rom i 10 år. Her erfarede jeg på første hånd, hvor fantastisk et land Italien er. En af de ting, som jeg virkelig savner fra min tid i Italien, er den italienske madkultur og de fantastiske råvarer. Derfor har vi valgt at importere den autentiske smag af Italien, og vi er stolte over i Danmark at repræsentere en række mindre italienske familievirksomheder, der fremstiller specialiteter af ypperste kvalitet.
Så hvis du også er træt af discountprodukter og kedelig råvarer, kan du gå på opdagelse i vores udvalg i Det italienske køkken. Vi håndplukker nøje og med omhu og omtanke alle vores specialiteter, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten.