Hjemmelavet lasagne - en klassisk italiensk opskrift

Hjemmelavet lasagne - en klassisk italiensk opskrift

Udgivet:

Hjemmelavet lasagne med smag af Italien

Italien byder på et hav af berømte retter. En af de helt store klassikere er lasagne. Vi spiser det tit, når vi er i Italien. Er der noget bedre end en portion smagfuld hjemmelavet lasagne til den store søndagsfrokost på et rustikt italiensk trattoria?

Hjemmelavet lasagne alla bolognese med den klassiske kødsovs (ragú) og bechamelsovs er fra regionen Emilia Romagna. Der findes også en napolitansk version af lasagne med bl.a. små kødboller, mozzarella og ricotta. Ja, der findes i det hele taget mange varianter af lasagne.

Lasagnens historie går langt tilbage. Det siges, at forløberen for lasagne var kendt helt tilbage i romerrigets tid.

I Det italienske køkken elsker vi også lasagne. Når vi ikke lige befinder os i Italien, tyr vi ofte til hjemmelavet lasagne. Vi laver som regel hjemmelavet lasagne i weekenden, hvor vi har mere tid, for kødsovsen skal gerne stå et par timer og simre på blusset, inden lasagnen samles og kommer i ovnen. Og så laver vi tit en dobbelt portion, så har vi nemlig nem og skøn aftensmad dagen efter.

Her er vores bud på hjemmelavet lasagne. I denne udgave har vi købt en færdiglavet bechamelsovs. Den kan selvfølgelig også laves fra bunden.

Et godt tip fra køkkenet: noget der virkelige kan højne din ret er at bruge tomater af rigtig god kvalitet. Se vores sortiment af special-importerede tomater.

Gode tips når du skal lave hjemmelavet lasagne

Hjemmelavet lasagne kan laves på mange måder. Der er et hav af regionale udgaver af lasagne i Italien. I bjergområder er der mange, der kommer svampe i, i Ligurien kan lasagne laves med pesto, og på Sicilien bruger man auberginer. Vi kan selv finde på at putte rød peber og kartofler i småstykker i vores hjemmelavede lasagne.

Vintip: Vi anbefaler d’Alba DOC fra familievingården La Fusina i Piemonte. Denne skønne rødvin, der er lavet på 100% Barbera, egner sig til kraftige og smagfulde retter som fx hjemmelavet lasagne. Du kan se vores udvalg af gode italienske rødvine her.

Clock Icon 180

MINUTTER

Person Icon 6

PERSONER

Italian Flag Icon Napoli

OPRINDELSE

Ingredienser

1 stort eller 2 mindre løg

10 gulerødder

10 stængler bladselleri

1 kg oksefars

1 chili (peperoncino)

1 spiseskefuld rosmarin

2 teskefulde salt

2 dåser flåede tomater. Vi anbefaler flåede tomater fra Solania Srl

500 gram lasagneplader. Vi anbefaler håndlavede lasagneplader med æg fra La Romagna/Pasta Fratini

8 dl bechamelsovs

ekstra jomfru olivenolie. Vi anbefaler ekstra jomfru olivenolie Marfuga klassisk

200 gram ost (fx parmesanost eller mozzarella) til at drysse på lasagnen, før den sættes i ovnen

Fremgangsmetode

Sådan gør du

1. Pil løg og hak fint. Svits ved middel varme i olivenolie i tykbundet gryde.

2. Skræl og hak gulerødder i tern. Skyl og skær bladselleri stænglerne i små stykker.

3. Når løgene er gyldne, kommes resten af grøntsagerne i gryden og svitses med. Salt evt.

4. Når grøntsagerne er klar, hældes de fra gryden, og kødet brunes af 2-3 omgange, da det kommer til at koge, hvis det hele kommer i gryden på en gang. Salt evt.

5. Når al kød er brunet, samles kød og grøntsager i gryden og steger ca. 5 minutter, før tomaterne tilsættes. Tilsæt tomater.

6. Lad kødsovsen simre i minimum 1 time og gerne halvanden til 2 timer ved svag varme. Rør i gryden undervejs.

7. Tænd for ovnen og saml lasagnen i et ildfast fad eller i en anden form. Læg først et lag kødsovs, så bechamelsovs og derefter lasagneplader. Sådan bliver du ved, til du har samlet lasagnen. Husk at slutte med kødsovs og bechamelsovs, og drys revet ost øverst.

8. Sæt lasagnen i en forvarmet ovn og bag den ved 200 grader i 35-40 minutter.