Udsøgt honning med sommertrøffel importeret direkte fra Italien. Denne meget lækre honning kan bruges til lidt af hvert og passer fint til tapas-bordet. Her er tale om et produkt af ypperste kvalitet, som har en fantastisk og naturlig smag af trøffel, der på ingen måder bliver for dominerende eller syntetisk.
Den skønne honning med sommertrøffel kommer fra den anerkendte topproducent Tartufi Alfonso Fortunati i Umbrien, der i årtier har specialiseret sig i produktionen af trøffelprodukter. Tartufi Alfonso Fortunati er en trøffelspecialist, der med et solidt madhåndværk arbejder med stor passion. Resultatet er en række fantastiske specialiteter med trøffel, og denne udsøgte honning er bestemt ingen undtagelse.
Honningen er et rigtig hit på tapas-bordet. Nyd den for eksempel sammen med en lækker ost, gerne lagret, eller brug den i en salatdressing sammen med ekstra jomfru olivenolie, balsamico-eddike og eventuelt lidt sennep. Trøffelhonningen er også populær på flere gourmetrestauranter, hvor den bliver brugt til osteanretninger. Her er altså tale om en honning af ypperste kvalitet, som du bare må prøve.
Udvalgte trøffelspecialiteter
I Det italienske køkken er vi vilde med smagen af trøffel. Derfor er vi rejst til Italien adskillige gange og har besøgt et hav af forskellige producenter og familievirksomheder. På den baggrund har vi samlet et velassorteret udvalg af nogle af Italiens bedste og mest udsøgte trøffelspecialiteter.
Trøffel er en meget udsøgt underjordisk svamp, som også kaldes for det sorte guld. Trøfler kan være svære at finde og er ofte mange penge værd. De har en helt speciel smag og duft. Trøfler vokser under jorden i det sydlige Europa, og der bruges specielle trøffel-hunde til at finde dem. Der er stor forskel på trøfler, og de findes i mange forskellige varianter både sorte og hvide. Trøflerne høstes på forskellige årstider. De lækre sommertrøfler, som anvendes i denne honning, høstes naturligvis i sommermånederne.
Se også: