Når det kommer til italiensk mad, så er en god tomatsauce en sand klassiker. Det gælder både for os danskere herhjemme, men absolut også de mange pasta-glade italienere. Derfor har vi i Det italienske køkken længe været på udkig efter en tomatsauce, der smager som de autentiske, som du måske har oplevet rundt omkring på italienske restauranter. Denne tomatsauce har vi nu fundet og er klar til at præsentere for dig. Det drejer sig om denne økologiske og italienske tomatsauce med basilikum. Tomatsaucen er af aller højeste kvalitet, meget smagfuld, og så smager den vidunderligt af friske tomater.
Tomatsaucen er importeret fra ingen mindre end Fattorie Umbre, en af de anerkendte italienske specialister i produktionen af tomatsauce i Umbrien. Fattorie Umbre har produceret tomatsauce af høj kvalitet i flere årtier. Nøgleord er høj kvalitet, den autentiske smag af Italien og traditioner kombineret med effektivitet under produktionen. Resultatet er en yderst velsmagende tomatsauce, som trods det meget høje kvalitetsniveau ikke koster en bondegård.
Uden unødvendige tilsætningsstoffer
Tomatsaucen er lavet med udvalgte, solmodne smagfulde tomater, og så indeholder den basilikum og andre traditionelle ingredienser fra Italien. Tomatsaucen indeholder ingen farvestoffer eller unødvendige tilsætningsstoffer. Så er du til smagen af en frisk tomatsauce med basilikum, så skal valget falde på denne. Tomatsaucen er specielt velegnet til at lave en simpel omend velsmagende italiensk pastaret – det er både hurtigt og nemt. Det eneste du skal gøre er at udvælge en lækker kvalitetspasta, koge den og så efterfølgende blande den med tomatsaucen og lidt olie i en pande. Du kan eventuelt drysse lidt ost over toppen til sidst.
Glasset indeholder 280 gram pastasauce, hvilket går til 250 gram pasta afhængig af personlig præference. Men tomatsauce egner sig ikke kun til pastaretter, som den traditionelt bliver brugt til i Italien. Saucen er nemlig også lækker, som eksempelvis smagsforstærker i en god gryderet, på pizza, til ris eller i lasagne. Når du tilbereder tomatsaucen, så er det vigtigt, at den ikke kommer op at koge. Den skal blot opvarmes i en pande eller i en gryde, og så kan du eventuelt tilsætte lidt olivenolie. Når pastaen er klar, så blandes pastaen i tomatsaucen, og serveres med det samme.
Se også:
Elsker du også at gøre den lille sko?