Ekstra jomfru olivenolie L’affiorante
Ekstra jomfru olivenolie L'affiorante

Ekstra jomfru olivenolie L’affiorante

Normalpris279,00 kr
/
Inkl. moms

  • Lavt antal - 9 tilbage
  • Nye varer på vej
L’affiorante er sæsonens første ekstra jomfru olivenolie og en af Italiens allerbedste. Olien er lavet af de ypperste Moraiolo-oliven, der er nøje udvalgte, håndplukkede og pressede indenfor blot 12 timer. I 2019 blev L’affiorante for 3. år i træk Slow Food certificeret. Her er tale om en olivenolie i særklasse.

Fås i 500 ml og i 500 ml med sort gaveæske.

Sikker levering
Hos Det italienske køkken værdsætter vi en god kundeservice og høj kvalitet. Du har derfor mulighed for at vælge mellem forskellige leverings- og betalingsmetoder. Vi tilbyder sikker levering til GLS pakkeshops og direkte levering til hjemmet og til virksomhedsadresser med GLS også. Levering tager kun 1-2 hverdage, og så vi sørger naturligvis for, at din bestilling bliver pakket godt ind og passet på. Gratis levering opnås ved at købe for over 499 kr. Al levering foregår med GLS Express.

Sikker betaling
Når det kommer til betaling, så har vi dig ligeledes dækket godt ind. Alle vores betalinger foregår nemlig igennem et sikkert og krypteret betalingsvindue. Vi vedligeholder ligeledes sikkerheden på vores hjemmeside. Du kan på nuværende tidspunkt betale med Mastercard, VISA, Forbrugerforeningens kort og MobilePay.

Beskrivelse

Vil du vide mere?

Denne prisvindende ekstra jomfru olivenolie er af ypperste kvalitet og er perfekt at nyde i rå form. Olien er bl.a. lækker på kartofler, linser, i grøntsags-supper, på fisk, rødt kød eller sammen med frisk ost. Den er også velegnet på et stykke godt ristet brød blot med lidt salt og i salater.

Der findes forskellige slags olivenolier. Den bedste kvalitet er ekstra jomfru olivenolie. EU-lovgivning fastslår, at ekstra jomfru olivenolie er ”olivenolie af bedste kvalitet, der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer”. Ekstra jomfru olivenolie må ikke have fejl eller afvigelser. Alle ekstra jomfru olivenolier koldpresses, og presningen skal være under 27 grader. Topproducenter som fx Marfuga presser dog ved endnu lavere temperaturer. Det giver mindre olie, men den olie, du får, er sundere og har mere smag og duft. I ekstra jomfru olivenolie skal der også være et lavt syreindhold, højst 0,8%.

Kvaliteten af olivenolie afhænger af flere forskellige faktorer. En af dem er, om olivenolien er koldpresset, hvilket alle ekstra jomfru olivenolier er. En olivenolie er koldpresset, når temperaturen aldrig overstiger 27 ºC ved presning. Topproducenter som fx vores Marfuga presser dog ved endnu lavere temperaturer. Det giver mindre olie, men den olie, du får, er sundere og har mere smag og duft.

Olivenolie skal opbevares køligt og mørk, fx i et spisekammer. Olivenolie skal ikke i køleskabet, og flasken skal lukkes efter brug. Kvaliteten forringes, når olien udsættes for lys, varme og ilt.

Alle vores ekstra jomfru olivenolier er af ypperste kvalitet og kommer fra top olivenolie-producenten Marfuga i Umbrien i Italien. Marfuga er en familiedrevet virksomhed, der har fremstillet olivenolie siden 1817. Gennem årene har Marfuga vundet en lang række priser og har opnået stor anerkendelse for kvaliteten af deres olier.

L'affiorante - Olivenoliernes Ferrari

Delikat blød og frugtig ekstra jomfru olivenolie, der bør nydes rå og er prikken over i’et i din madlavning. Den er elegant og harmonisk med et fint afstemt forhold mellem det frugtagtige, det bitre og det pikante. L’affiorante er noget helt for sig selv. Denne ekstra jomfru olivenolie kommer fra den anerkendte familiedrevne top olivenolieproducent Marfuga, der i mere end 200 år har dyrket oliven og fremstillet olivenolie. Francesco Gradassi, der ejer Marfuga, kalder selv L’affiorante for olivenoliernes Ferrari. Er man så heldig at smage olien, er man ikke ét sekund i tvivl om hvorfor.

Det er en kunst at fremstille så fantastisk en olivenolie som denne L’affiorante. Alt lige fra oliens smag og duft til oliens farve og den eksklusive indpakning går op i en højere enhed. Det er imponerende at se den store anerkendelse, som L’affiorante har opnået gennem årene. Olien har siden 2013 fået over 20 præmier og topkarakterer i de vigtigste olivenolie-konkurrencer og mest anerkendte olivenolie-guider.

Lavet på håndplukkede Moraiolo-oliven

L’affiorante er lavet af de ypperste Moraiolo-oliven, der alle er nøje udvalgte, håndplukkede og pressede indenfor blot 12 timer på Marfugas egen olivenmølle. Det er også værd at bemærke, at L’affiorante er en såkaldt monocultivar, da den udelukkende er fremstillet på denne ene olivensort. Olivenlundene vokser i op til 500-600 meters højde i et smukt, men barsk bakkelandskab i Umbrien, der også kaldes Italiens grønne hjerte.

Det er af stor betydning for oliens smag og duft, at L’affiorante er sæsonens første ekstra jomfru olivenolie. Olivenerne bliver håndplukket, før de er fuldt modne, så selv den mest kræsne og krævende feinschmecker kan nyde og blive imponeret af denne velduftende og frugtagtige ekstra jomfru olivenolie. Den tidlige høst giver en meget intens smag og duft.

Som alle andre ekstra jomfru olivenolier er L’affiorante koldpresset. En ekstra jomfru olivenolie skal presses ved højst 27 grader. En exceptionel olivenolie som denne bliver dog presset ved endnu lavere temperaturer. Effekten af dette er mindre olie, men den olie, du får, har en mere intens smag og duft. L’affiorante har også et meget højt indhold af de sunde polyfenoler, der er naturlige antioxidanter.

I begrænset antal

Så hvis du ønsker en kulinarisk oplevelse i særklasse, bør du købe og prøve denne exceptionelle ekstra jomfru olivenolie. Nyd den umiskendelige smag af oliven, som er perfekt græsagtig med tydelige noter af artiskok og bitter mandel. Denne fantastiske smag kombineret med en intens bitterhed og pikanthed, gør L’affiorante til Marfugas allerfineste og mest udsøgte ekstra jomfruolivenolie. L’affiorante høstes i perioden fra 15. oktober til 10. november.

Den udsøgte topolie fremstilles kun i et begrænset antal, og 500 ml flaskerne er nummererede. L’affiorante fås i 250 ml, 500 ml og 500 ml i en sort gaveæske. Olien i gaveæsken er med hældetud og åbnes som en vinflaske med en proptrækker.



Se også:

Vores guide til ekstra jomfru olivenolie

Sidst set