Fri fragt ved køb over 499 kr Man - Fre 09-12: (+45) 60 51 82 46
 Vi pakker i dag - bestil inden: 
093301s
 
Logo
Cart
Cart
Min kurv0,00 kr. 
Empty cart Ingen varer i kurven

Langtidsbagte tomater – en smagfuld og intens delikatesse

Langtidsbagte tomater – en smagfuld og intens delikatesse

Intense bagte tomater til din madlavning

Vi elsker tomater og en dejlig måde at anvende dem på er at langtidsbage dem i ovnen. Så får du de skønneste, intense tomater, der smager helt fantastisk. De kan bruges i mange madretter. Tomaterne er lækre i fx salater, pastasalat, som tilbehør til kød og fisk, i sandwich, til antipasti eller blot som en smagfuld snack.

240
Minutter
4-6
Personer
Køkkenet
Oprindelse

Ingredienser

  • Ca. 1 kg tomater
  • 1 – 1,5 dl ekstra jomfruolivenolie. Vi anbefaler økologisk ekstra jomfruolivenolie klassisk Marfuga
  • 3 fed hvidløg
  • 1-2 tsk. flagesalt
  • Oregano

Brug for ingredienser?

Se flere

Fremgangsmetode

Sådan gør du

  • Skyl tomaterne og skær dem i halve.
  • Skær hvidløget i små stykker.
  • Kom ekstra jomfruolivenolie i en skål og tilsæt det snittede hvidløg, oregano og salt.
  • Rør blandingen sammen.
  • Læg de halve tomater på et stykke bagepapir i bradepanden.
  • Fordel olie-krydderi blandingen over tomaterne.
  • Stil bradepanden i en forvarmet ovn på 125 grader og bag dem i ca. 4 timer.
  • Hold øje med, at de ikke branker/brænder på hen mod slutningen. De skal tages ud af ovnen inden.

Gode tips, når du laver langtidsbagte tomater

Du kan bage tomater i ovn på mange måder. Du kan krydre tomaterne med de urter og/eller krydderier, du foretrækker. Mulighederne er mange. Ligeledes kan du variere bagetiden, så du kan tage tomaterne ud af ovnen, når du synes, de er allerbedst.

Du kan også bruge forskellige slags tomat-sorter. Vi synes, at de bedste tomater er små til mellemstore tomater. Det er vigtigt at bruge en ekstra jomfruolivenolie af god kvalitet. Ekstra jomfru olivenolier er mange forskellige ting, og nogle typer olie er særligt anvendelige til bestemte formål. Vi har skrevet en guide til dig, så du finder den helt rigtige olie: Hvordan finder du den bedste ekstra jomfru olivenolie?

Vi laver tit en stor portion langtidsbagte tomater og opbevarer dem i køleskabet (dækket med ekstra olivenolie), indtil de er spist – og det bliver de altid i løbet af ganske få dage.

ti-star-trustpilot-fti-star-trustpilot-fti-star-trustpilot-fti-star-trustpilot-fti-star-trustpilot-f
FREMRAGENDE
På basis af 85 bedømmelser