Spaghetti med jomfruhummer, sardiner og sort hvidløg

Spaghetti med jomfruhummer, sardiner og sort hvidløg

Udgivet:

En Umami-bombe, som går rent hjem

Min sommerferie 2022 gik i år til Sardinien. Øen bliver kaldt for Europas Caribbien – og det er ikke uden grund. Sardinien byder på sandstrande og det mest azurblå hav du kan forestille dig. Kulinarisk er det ofte lam og kanin der kommer på bordet. Men denne opskrift er inspireret af den mest fantastiske frokost, som vi indtog på restauranten Piperita Patty i Olbia i den nordøstlige del af øen.

Vi er ovre i luksusafdelingen nu, da du bl.a. skal bruge jomfruhummer. Og så skal du have fat i sort hvidløg. En delikatesse der stammer fra Asien. Sort hvidløg er almindelige hvidløg, som under flere ugers tryk undergår en kemisk proces, hvor de skifter både konsistens, farve og smag. Resultatet er en Umami-bombe, som går rent hjem. Og så er sort hvidløg et såkaldt superfood. Når du så kombinerer hvidløget med den rå hummer, sardiner og spaghetti, så opnår du simpelthen et himmelsk resultat.

Du kan købe sort hvidløg i velassorterede supermarkeder, og hos Thai-købmænd. Og hvis jomfruhummer bliver for dyrt, så kan du evt. skifte den ud med rejer på toppen.

Clock Icon 30

MINUTTER

Person Icon 4

PERSONER

Italian Flag Icon Sardinien

OPRINDELSE

Ingredienser

2 kogte jomfruhummere

1 dåse sardiner

500 gram spaghetti. Vi anbefaler vores fremragende spaghetti fra Umbrien.

3 fed sort hvidløg

2 spsk. olivenolie. Vi anbefaler klassisk økologisk fra Marfuga

1½ spsk. vand

2 spsk. teriyakisauce

1 spsk sukker

Fremgangsmetode

1. Kog spaghettien al dente. Se her, hvordan du koger pasta perfekt

2. Skrab kødet ud af jomfruhummerne og gem det til allersidst

3. Hæld hvidløg, vand, teriyakisuace og sukker i en blender og blend det hele til en sauce

4. Varm saucen op og tilsæt finthakkede sardiner

5. Bland sauce og spaghetti sammen

6. Anret blandingen på tallerkener og top retten med rå jomfuhummer

7. Buon Appetito!