Soltørrede tomater i ekstra jomfru olivenolie

Soltørrede tomater i ekstra jomfruolivenolie

Normalpris109,00 kr
/
Inkl. moms

  • Lavt antal - 9 tilbage
  • Nye varer på vej
Smagfulde soltørrede tomater i ekstra jomfru olivenolie fra top olivenolieproducenten Marfuga i Umbrien. Marfuga er en familievirksomhed, der har fremstillet olivenolie siden 1817. De soltørrede tomater er velegnede til lækre antipasti/forretter. De er et hit på tapas-bordet, og de er også lækre som fyld i sandwich eller i salater.

Indeholder 300 gram.

Sikker levering
Hos Det italienske køkken værdsætter vi en god kundeservice og høj kvalitet. Du har derfor mulighed for at vælge mellem forskellige leverings- og betalingsmetoder. Vi tilbyder sikker levering til GLS pakkeshops og direkte levering til hjemmet og til virksomhedsadresser med GLS også. Levering tager kun 1-2 hverdage, og så vi sørger naturligvis for, at din bestilling bliver pakket godt ind og passet på. Gratis levering opnås ved at købe for over 499 kr. Al levering foregår med GLS Express.

Sikker betaling
Når det kommer til betaling, så har vi dig ligeledes dækket godt ind. Alle vores betalinger foregår nemlig igennem et sikkert og krypteret betalingsvindue. Vi vedligeholder ligeledes sikkerheden på vores hjemmeside. Du kan på nuværende tidspunkt betale med Mastercard, VISA, Forbrugerforeningens kort og MobilePay.

Beskrivelse

Vil du vide mere?

De soltørrede tomater i ekstra jomfruolivenolie er velegnede til at lave en lækker antipasto/italiensk forret. Sammen med et godt stykke italiensk brød kan du eksempelvis lave en himmelsk bruschetta, som sender dig tilbage til Italien. De soltørrede tomater kan fx også blandes sammen med en gang pasta, så har du på ingen tid lavet en simpel, men lækker pastaret. Eller brug dem som lækkert fyld i en sandwich.

Efter åbning: Opbevares i køleskab i højst 5 dage. NB: Det kan være en god idé at hælde lidt ekstra jomfru olivenolie i glasset, hvis du lader det stå. Hermed tørrer det ikke ind og holder sig bedre.

De soltørrede tomater er af ypperste kvalitet og kommer fra top olivenolie-producenten Marfuga i Umbrien i Italien. Marfuga er en familiedrevet virksomhed, der har fremstillet olivenolie siden 1817. Gennem årene har Marfuga vundet en lang række priser og har opnået stor anerkendelse for kvaliteten af deres olier.

Hos Det Italienske Køkken er vi tæt forbundet med vores forskellige leverandører og producenter. Vi har af flere omgange besøgt lokale produktioner i forskellige områder af landet og smagt os frem i søgen på varer, som vi kan være stolte af at repræsentere i Danmark. Vores udvalgte producenter er typisk familievirksomheder med rige traditioner og unikke produktionsmetoder.

Italiensk madkultur er kendetegnet i brugen af få men friske og gode råvarer samt enkel tilberedning. I dag har flere grundlæggende råvarer som pasta, hvidløg, olivenolie, tomater og basilikum fundet vej ind i danskernes køkken – men det er ofte umuligt at finde gode og autentiske italienske råvarer i det lokale supermarked, som kan give dig de ægte italienske smage. Dem finder du hos Det Italienske Køkken.

Lækre og smagfulde soltørrede tomater

Soltørrede tomater i en god ekstra jomfru olivenolie er et hit hos os i Det italienske køkken. Er der noget bedre end at sidde på et trattoria i Italien og nyde de lækre og smagfulde antipasti? Her er soltørrede tomater i ekstra jomfru olivenolie jo en klassiker. Men herhjemme i Danmark er det ikke nemt at finde soltørrede tomater, der virkelig smager godt. Vi har smagt rigtig mange, og ofte svømmer tomaterne rundt i en kedelig olie, og ellers er tomaterne seje eller alt for salte. Så vi satte os det mål at finde Italiens bedste soltørrede tomater – og dem har vi endelig fundet.

Vores rejse rundt i Italien

På vores rejser rundt i Italien har vi smagt diverse udgaver af soltørrede tomater i olie, men vi måtte lede længe, før vi fandt vores bud på de allerbedste soltørrede tomater. De smagfulde soltørrede tomater er fra den italienske top olivenolieproducent Marfuga i Umbrien. Og vi elsker altså disse tomater: De soltørrede tomater har den rette konsistens og bid, og de smager rent faktisk af solmodne soltørrede tomater. De ligger i en ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet, og det kan tydeligt smages. Marfuga er en familievirksomhed, der har fremstillet olivenolie i 200 år. Marfugas ekstra jomfru olivenolier høster år efter år flotte priser i olivenolie konkurrencer og topkarakter i de anerkendte olivenolie-guider.

Smagen af barndom

Vi er som sagt selv vilde med de soltørrede tomater, men blev selvfølgelig også rigtig glade, da en italiensk kok smagte vores soltørrede tomater og konstaterede, at det mindede ham om, da han var barn og besøgte sin bedstemor i Syditalien. Hun soltørrede selv sine tomater og smagen af Marfugas soltørrede tomater fik minderne og smagen frem. Det er en sjælden oplevelse, fastslog den italienske kok.

Marfugas soltørrede tomater i ekstra jomfru olivenolie kan bruges til meget forskelligt: De er vidunderlige at spise, når der står tapas på menuen. De giver også et smagfuldt pift i en lækker sandwich, i salater og i pastaretter. De soltørrede tomater fås i 300 grams glas. Efter åbning skal tomaterne dækkes med ekstra jomfru olivenolie og opbevares på køl.



Se også:

Pasta med chili, soltørrede tomater & karamelliserede løg

Sidst set